15-10-2008

Tomater tager kegler i hjemkundskab


PRESSEMEDDELELSE

Gartneribruges Afsætningsudvalg
September 2008

At frugt og grønt er sundt har børn og unge i årtier hørt gennem strenge formaninger og løftede pegefingre. Nu sætter et nyt undervisningssæt til folkeskoleelever tomater og sundhed på dagsordenen, og erstatter formaninger og pegefingre med leg og læring. Sættene er så stor en succes, at alle 500 trykte klassesæt er revet væk på under 14 dage.     

Et nyt undervisningssæt om tomater, udarbejdet af Gartneribrugets Afsætningsudvalg, lægger op til, at folkeskoleelever er aktive i deres læringsproces. Leg og læring er kodeordene for hjemkundskabslærere over hele landet, der netop har taget klassesættene i brug. Med over 500 bestilte klassesæt er interessen for materialet stor.

Elever fordyber sig i tomattyper
7. klasserne på Risbjergskolen i Hvidovre har allerede haft klassesættet i brug, og de første par timer er gået med at undersøge de mange forskellige tomattyper på kryds og tværs. Undervisningsmaterialet fokuserer nemlig på, at eleverne skal bruge sanserne til at bedømme de røde råvarer.

"Klassesættene lægger op til, at eleverne bruger tid og energi på at undersøge de mange forskellige tomater. Det betyder, at eleverne sætter sig grundigt ind i emnet, og kan vi få de unge til at fordybe sig, så er det fordi, det fanger dem," fortæller hjemkundskabslærer Elisabeth Gjerrild fra Risbjergskolen i Hvidovre.

Saftig, sej, sprød eller melet?
Elisabeth Gjerrild er på baggrund af de første lektioner begejstret for det nye klassesæt. En stor del af timerne er brugt på at definere både smag, duft og konsistens.

"Eleverne lærer for eksempel at sætte ord på de forskellige tomaters konsistens. Derfor har vi gennemgået, hvad der ligger bag ord som saftig, sej, sprød og melet, som alle beskriver vidt forskellige konsistenser," forklarer hun og fortsætter:

"Og når de samtidig lærer at sætte ord på både duft og smag, giver det en god debat. Eleverne kan beskrive deres oplevelser tydeligere, frem for bare at betegne dufte og smage som gode eller dårlige."

Let at gå til for underviser og elever
Gartneribrugets Afsætningsudvalg, der står bag de nye klassesæt, håber, at materialet kan være med til at påvirke børn og unge til at vælge frugt og grønt som ingredienser, når de selv skal stå for maden.

"Klassesættet giver et bud på et undervisningsmateriale med sjove facts om tomater og lækre opskrifter, der er nemme at gå til. Og materialet, der opfylder kravene til undervisningsmateriale i hjemkundskab, er udformet, så lærerne har en komplet drejebog for undervisningen," forklarer Hanne Birkum Petersen, der har lavet materialet for Gartneribrugets Afsætningsudvalg.  


Foto 1:
Nyt klassesæt sætter fokus på Leg og læring. Eleverne i 7.a på Risbjergskolen i Hvidovre bedømmer tomaters duft, smag og konsistens. Foto/ Ole Bo Jensen.

Foto 2: Klassesættene kommer med forslag til lækre og lette tomatanretninger lige til at gå til for børn og unge. Foto/ Ole Bo Jensen.

Yderligere oplysninger
Pernille Bech, Gartneribrugets Afsætningsudvalg, tlf. tlf. 3339 4544 / 2176 0799
http://www.saesonforgodsmag.dk/, hvorfra klassesættet også kan downloades

 

 
   
   
   
 
 
GNGs nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv inspireret med frugt og grønt.
Email:
 Tilmeld    
 
Tidligere pressemeddelelser
August 2009
Juni 2009
Maj 2009
April 2009
November 2008
Oktober 2008
September 2008
Juli 2007
August 2006
Juli 2006
Juni 2006
 
 
GASA NORD GRØNT HOVEDKONTOR
Havkærvej 83 - 8381 Tilst - Tlf. + 45 89 30 15 00 - Fax + 45 89 30 15 42
Email: info@gng.dk
GASA NORD GRØNT AFDELINGSKONTOR
Grønttorvet 6, 1. - 2500 Valby - Tlf. + 45 36 45 00 66 - Fax + 45 36 45 12 27
Email: info@gng.dk