Forår på markerne…

Hvis nogen skulle være i tvivl, så er det rigtig forår nu, og det kan ses på markerne.

Netop nu er alle avlere med produktion på friland i fuld gang med at forberede årets høst og det betyder, at der er hektisk aktivitet i markerne. Vinteren er blevet brugt til at planlægge produktionen og skaffe det rigtige frø og andet produktionsmateriale hjem, så det er klar til brug, når jorden er "tjenlig", som det hedder i gartnersproget - og det er den nu.

Forud for såning eller plantning skal jorden naturligvis bearbejdes, så der bliver et godt så- eller plantebed. Det er i den forbindelse vigtigt, at jorden har den rigtige fugtighedsgrad for at opnå den rigtige krummestruktur ligesom jordtemperaturen har indflydelse på, hvor hurtigt frøet spirer og hvor hurtigt planterne får fat..

En række produkter, f.eks. gulerødder, løg og rødbeder sås direkte ud i marken, men mange produkter, bl.a. iceberg og andre salater, kål, porrer og lignende, plantes ud i form af småplanter, som normalt købes hjem fra gartnerier, der har specialiseret sig i denne produktion. Frøene er blevet sået enkeltvis i små jordblokke eller speedlings, som det hedder. De specialiserede gartnerier driver planterne frem fra såede frø til de har den helt rigtige størrelse og kvalitet inden levering hos gartneren.  I denne tid leveres i en lind strøm af småplanter til gartneren, således de kan blive plantet direkte ud i marken efter ankomst, og for at gøre det muligt at høste produkterne på det helt rigtige tidspunkt over en lang periode, plantes der ud i flere hold med f.eks. en uges mellemrum.

De første hold af salater og kål er for længst plantet ud og står dækket med fiberdug for beskyttelse mod de kolde temperaturer om natten. Senere når temperaturen er højere, er det ikke længere nødvendigt at dække de nyplantede grøntsager, men der skal altså hele tiden plantes nye hold, der så vil være klar til høst i løbet af sommeren.

Tilbage
 
   
   
   
 
 
GNGs nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv inspireret med frugt og grønt.
Email:
 Tilmeld    
VELKOMMEN TIL DANSK GRØNT!

Velkommen på GASA NORD GRØNT’s hjemmeside!

Her vil der være ...

 
Tidligere nyheder
April 2011