Ingredienser
(tilbehør til 4 personer)
1 knoldselleri
3 spsk olie
2 spsk citronsaft
½ bdt. hakket bredbladet persille
salt og peber
Tilberedning
Halver sellerien, skræl den og skær den i tynde skiver. Skær herefter skiver i tynde strimler. Kom sellerien i koldt vand med citronsaft efterhånden som den er snittet, så misfarvning undgås. Varm olien op i en sauterpande eller bredbundet gryde. Kom sellerien i og lad den mørne under låg ved middel varme i ca. 5 min. Skru op for varmen og tilsæt citronsaft og persille. Steg sellerien til den bliver gylden. Smag den til med salt og peber.
Tips: Server den til stegt kød, fjerkræ og fisk. Persillerod og pastinak kan tilberedes på samme måde eller man kan lave en blanding.
Denne opskrift er udviklet af Hjerteforeningen og er en del af Kampagnen "Bedst lige nu".