Antal: 4 personer
200 g kvark 1%
1 potte brøndkarse
1 tsk sennep
½ tsk groft salt
1 kg nye kartofler
500 g nye gulerødder
15 g smør
4 stykker laksefilet med skind (ca. 500 g)
friskkværnet peber
Rør kvarken igennem og smag til med sennep, salt og peber. Hak brøndkarsen og kom den i kvarken. Skrub eller skrab kartofler og gulerødder. Sæt kartoflerne over i en gryde med vand, så vandet lige dækker og giv dem et opkog. Skru ned for varmen og lad dem simre under låg ca. 12 minutter. Hæld vandet fra kartoflerne, men lad ca. 1½ dl. være tilbage. Læg gulerødderne ved og tilsæt smør, salt og peber. Damp kartofler og gulerødder under låg ca. 6 minutter - til de er møre. Krydr laksestykkerne med salt og peber og steg dem på skindsiden på en varm grill, en grillpande eller under grillen i ovnen ca. 6 minutter. Vend dem og lad dem få 2 minutter på den anden side. Server med kartofler, gulerødder og brøndkarsecreme.
Tilberedningstid: ca. 45 min.