Produktcertificering - GLOBALGAP

Der fokuseres i høj grad på fødevaresikkerhed og sporbarhed. Derfor er GASA NORD GRØNT sammen med en række producenter certificeret efter den internationale standard for frugt og grønt, GLOBALGAP (tidligere EurepGAP).
Standarden indeholder produktionskrav tilpasset dyrkning og pakning af frugt og grønt. Krav der sikrer, at grøntsagerne dyrkes under kontrollerede forhold med omtanke for miljøet, respekt for medarbejdervelfærd og med fokus på fødevaresikkerhed og kvalitet. Implementering af standarden er samtidig med til at sikre fortsat overensstemmelse med national lovgivning.

GASA NORD GRØNT har siden 2004 været certificeret - dengang med 6 producenter som udgangspunkt og som den første salgsorganisation i DK. Der er nu i alt 22 produktioner i GASA NORD GRØNT, som er certificerede efter GLOBALGAP standarden med et ca. samlet areal på 2100 ha.

GLOBALGAP har til formål at sikre forbrugere og aftagere, at fødevarerne produceres under hensyntagen til miljø og medarbejdervelfærd, at produktionen foregår med mindst mulig anvendelse af sprøjtemidler og gødning ligesom der er stor fokus på hygiejne og fødevaresikkerhed. GAP er en forkortelse for "Good Agricultural Practice" som betyder godt landmandsskab.
Standarden er udarbejdet af en række europæiske detailkæder og fødevareproducenter, men med standardens udbredelse fungerer GLOBALGAP nu som en manual for god landbrugspraksis over hele verden. Derfor navneændringen fra EurepGAP til GLOBALGAP.

Grundprincipperne er:

  • Sporbarhed
  • Kvalitet
  • Fødevaresikkerhed
  • Miljø
  • Medarbejdernes sikkerhed og velfærd

Der kan læses mere om GLOBALGAP på hjemmesiden: www.globalgap.org

 
   
   
   
 
 
GNGs nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv inspireret med frugt og grønt.
Email:
 Tilmeld    
ENOKI

Kaldes også fløjlsfod. Det er en hvid svamp med lang stilk og et lille hoved, som dy...